Lottes Ironman

Lottes beretning

Bjørn og jeg deltager i en Ironman i 1991 og 1992.

At træne til en Ironman -   beslutter jeg sammen med min husbond nytårsaften 1990.

Har læst masser af beretninger om mænd og kvinder, lige fra nonner til supermænd, som har deltaget i en Ironman f.eks. på Hawai. 

Vi har deltaget i flere tri-konkurrencer, hvor svømningen foregår i svømmehal. Men nu gælder det træning i åbent vand.

I 1991 deltager vi så første gang i Røde Kro, men udgår desværre begge to. (Begynder-vanskeligheder-såsom: kramper og for lidt tid inden løbet til at akklimatisere os på stedet og for lidt morgenkaffe). 

Vi træner da bare et år mere!! 
Og gennemfører så d. 8.august 1992

Svømmeturen i Jels Sø er lang. Den er 4 km lang.

Det er svært at orientere sig i vandet og svømme i en lige bane.  Jeg forsøger at svømme ganske afslappet hele vejen for ikke at få krampe. Jeg svømmer efter et par meget store mande-fødder. Der er observatører i små både hele vejen rundt og udlagt bananer d.v.s. oppustede markeringer langs ruten og ved vendepunkter, hvor vi også runder et vikingeskib i mål-området.

Det tager mig 1 timer og 50 min. Men igennem kom jeg, og op på land. Jeg skifter tøj i Guds fri natur til cykeltøj og så af sted på min nye lette cykel, den vejer kun 9 kg. 

Cykelruten er 190 km lang og strækker sig fra Jels Sø til Røde Kro By.  Der er en smule modvind og lidt regn, men det kunne have været meget værre. På bakken i Åbenrå med 6% stigning punkterer jeg, og bliver derfor overhalet af nogle af de øvrige deltagere. Men så kan jeg se, hvordan jeg ligger i forhold til andre. Jeg er heldigvis udstyret med masser af ekstra dæk/slanger og skifter på 9 min.

OK. Det var en passende pause. Og jeg føler, at jeg har masser af kræfter tilbage. Jeg overhaler endog nogen stykker, dem har jeg vist lige set køre forbi mig på bakken.

Jeg er ved godt mod.

En rar mand ved navn Elo hepper på mig på det helt rigtige tidspunkt og giver mig orientering om, hvor Bjørn befinder sig i forhold til mig, nemlig ca. 10 min. foran. Jeg når ham ca. 20 km før skiftezonen og det giver mig fornyet lyst og energi - men han ser nu ikke så træt ud - Bjørn tager den bare med ro og gemmer kræfter til senere, som han også får brug for.

Der er nu gået 9,5 time og det er blevet hen på eftermiddagen. Vejret er tørt og godt.

Skiftezonen for løberuten nås, og jeg er glad. Vi er nået tilbage til Røde Kro, hvor poser med tøj og løbesko ligger "linet" op. Der er flinke folk til at tage sig af cyklen. Væk med den. Jeg finder min pose, går indenfor og skifter til let løbetøj og lette sko og kigger på mig selv i et spejl.

Jeg har det godt. Jeg skal endelig af sted på løbeturen - at det er 42 km - forskrækker mig ikke nu.

Luften føles helt mild mod mine bare overarme. Jeg møder igen Bjørn i skiftezonen og hilser på andre deltagere, idet løberuten er lagt sådan, at man møder de øvrige konkurrenter på ruten, da det er en 10,5 km's strækning, der skal gennemløbes 4 gange.

Jeg glæder mig ligefrem til at komme igang. 

Efter nogle kilometer er der endog en (Jane fra Højby !?), som hilser mig med et: "Du ser godt ud". Vi løber på stille villaveje og stier i Røde Kro. Flere steder har beboerne sat sig udenfor med aftenkaffen og hepper på os løbere. Det var ret hyggeligt og en moralsk støtte for en ensom løber.

Mit mål blev nået !  

Med en tid på 13 timer og 44 min kom jeg på podiet, det rakte til en 3.plads og en brochemedalje i min aldersguppe. Desuden var præmien et vandtæt dame- triathlon-ur.  

Bjørn var stadig ude på ruten, men kom i mål kort tid efter - godt tilfreds.

Heldigvis var der et par stykker fra Frederikssund Tri-klub, som stod og tog imod mig ved  målet, ja de kom mig i møde med en rose, hvor fint.

Næste dag var kroppen træt, og det var en anstrengelse at pille telt ned og pakke sammen.

Så vi besøgte en fysioterapeut/ massør. Her blev vi udstyret med rene håndklæder, og puttet i den dejligste spa-pool. I 20 minutter skvulpede det varme vand rundt om os, og blødgjorde vore muskler, hvorefter vi fik en behagelig gang massage, der gjorde underværker. Alt imens blev der kigget fjernsyn,  der var en verden udenfor - nemlig olympiade fra Rom. Denne hyggelige stemning mindes jeg endnu.

Bjørn og jeg kunne endelig komme videre i vort liv, og drage væk fra byen Røde Kro.

Lotte/1992

Jeg opnåede en bronce-medalje i min aldersgruppe og fik lov til at stå på sejrsskamlen. Desuden fik jeg et triathlonur og en buket blomster. Jeg var meget glad.